23-06-2008
Startside
23-06-2007
14-09-2007
01-10-2007
14-01-2008
26-05-2008
23-06-2008
13-08-2008
14-01-2009
12-05-2009
31-08-2009

Generalforsamlingen 23.6.2008

Referat

  1. Formanden Kenn Kristensen bød velkommen til de 26 fremmødte  medlemmer.

Undertegnede Asger Kristensen, Storåvej 3, blev valgt som dirigent.

Dirigenten fastslog, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet i henhold til foreningens vedtægter.

  1. Formandens fyldige beretning blev enstemmig vedtaget.

Beretningen i sin fulde ordlyd kan læses efter dette referat.

Bestyrelsen blev bedt om:
- at være opmærksomme på om det i årets løb kan være nødvendig at fastsætte regler for 

  brugen af hockeybanen, hvor udefra kommende store brugere ikke altid var gode til at lade yngre spillere  komme til.

-         at arbejde for at hullet med bålstedet fyldes op, ligesom de øvrige huller er blevet det.

  1. Regnskabet for 2007 blev enstemmig vedtaget.

Det viser et overskud på godt 8000 kr, så foreningens formue nu er på godt 33.000 kr

Se hele regnskabet

  1. Valg:

Susanne Lillelund og Søren Trelborg blev genvalgt med akklamation.

Nyvalgt blev Søren Sørensen, Storåvej 59.

Margrethe Møller Sørensen på samme adresse tilbød at overtage arbejdet med hjemmesiden.

  1. Valg af bestyrelsessuppleant:

Per Mortensen, Storåvej 54, blev genvalgt

  1. Valg af revisorer og revisorsuppleant:

Som revisorer genvalgtes Lis Stubkjær, Storåvej 19, og Birgit Houmark, Susåvej 6.

Som revisorsuppleant valgtes Ejner Nielsen, Storåvej 31.

  1. Indkomne forslag.

Der var ikke indkommet forslag.

  1. Evt.

Under evt. blev bl.a. følgende drøftet:

Træbroen over åen,  stien nord herfor., fornyelse af smuldrende asfalt nogle steder i området, halvfarlige brønddæksler, fjernelse af de store el-ledninger i den øst- og sydlige del af området.

Undervejs var der kaffe og efter generalforsamlingen var der gratis forplejning til alle generalforsamlingsdeltagerne, så måske skulle du møde op næste år og på den måde få del i foreningens overskud.

Asger Kristensen

Dirigent.

----

I forbindelse med generalforsamlingen blev præcenteret forslag til forbedringer på legepladsen - se dem her

----

Formandsberetning 2008,

Generalforsamling den 23/6 2008

Endnu et godt år i grundejerforeningen er omme. Efter sidste års succes med at lægge generalforsamlingen sammen med Sankt Hans arrangementet, er sammen model valgt i år.

Efter at have spurgt flere, der har boet i området i længere tid, er der ikke, som de husker det, set så mange til generalforsamling.

Jeg vil gerne her i min indledning benytte lejligheden til at takke de personer, som i det daglige giver en stor hjælpende hånd med  at få ting til at ske i området, også de mere usynlige, så som opbevaring af telte og borde, praktiske gøre mål i området, de mere administrative træk med myndigheder, ja der er mange der yder sit, til at vi kan have et dejligt område. Tak til jer alle.

Vi har et dejligt område, hvor det er rart at bo, og her vil jeg gerne bede alle tilstedeværende bringe budskabet ud, at der skal være plads til alle. Hermed tænker jeg på støj (musik), affald, flaske-container, fortove, hunde og katte mv. Ja, som noget positivt, er det første år vi ikke har fået klager på hundelort.

Min appel skal være, hvis vi alle tænker, hvordan vil jeg selv have det, med at gøre det vi er i gang med, eller hvordan kan jeg/vi påvirke hinanden til at få det, som man nu selv ønsker det, så vil området kunne bestå i mange år, som et godt område at leve i.

Bestyrelsen modtager nu og da henvendelser omkring nabostridigheder, det er og bliver ikke denne bestyrelses arbejde at gå ind i denne slags sager.

Året der er gået har budt på flere nye ting i området, ofte kan I følge med på hjemmesiden, som vi holder opdateret hele tiden.

Siden sidste generalforsamling er det lykkes at få reetableret det grønne område samt opsat nyt juletræ som sammen med julepynten overlevede december måned.

Området omkring cykelstativet og opslagstavlen blev gjort synlig efter sommeren. Dette blev meget positivt modtaget. Desværre måtte vores gamle opslagstavle lade livet nytårsaften efter grov hærværk om det skyldes at kassen var blevet mere synlig, ved vi desværre ikke. Ny tavle er nu kommet på plads efter en del forarbejde. Tavlen er til for alle, når foreningens regler om brugen overholdes.

Som nogle har bemærket, har der været en del gravearbejde i området.  Dette arbejde vil vare ved i perioder frem til 2009. Kort over graveplanen er ophængt i teltet. Som det ses inde på hjemmesiden kan EnergiMidt underrettes, hvis man har et arbejde, man selv skal have lavet i indkørsel eller i bygning hvor nye fjernvarmerør senere skal indføres. Så kan begge arbejder måske udføres i samme arbejdsgang.

Samme selskab - Midtvest bredbånd - er blevet spurgt, om det ikke var hensigtsmæssig at få gravet fiber ned, når nu der blev gravet i området. Her har deres salgsledelse ikke set at der var forretning i at etablere sig i området lige nu, da der er kabel tv fra You See i området. Bestyrelsen vil fortsætte arbejdet med at få en konkurrent til You See, for at vi i fremtiden skal have de bedste tilbud, når det fremover gælder internet, telefoni og tv.

I årets løb lykkedes det at få en ekstra gadelampe op ved gangstien forbi flaskecontaineren. Dette havde været et stort ønske.

Når vi er ved hjemmesiden, kan man her nu følge udviklingen omkring de store el-ledninger her i området, Søren Trelborg deltager aktivt, har bl.a. brugt en dag på informationsmøde omkring Systemplan 2007 for el-arbejder.

Hockey banen er i foråret blevet repareret med nye plader som var blevet møre og gennemhullet.

Foråret bød også på det traditionelle fastelavnarrangement. Det var tidligt i år, så konkurrencen fra det kolde vejr var nok lige hård nok, i hvert fald mødte der ikke så mange op. Men arrangementet forventes også gennemført 2009.

Der arbejdes lige nu på at få de sidste legebakker etableret, de skal være i enderne af det grønne flade område og ligesom lukke dette område lidt mere inde. Arbejdet forventes opstartet uge 31.

Bestyrelsen er ved at lægge hånd på en indstilling til kommunen om flere nye redksaber til legepladsen. Som det kan ses, har vi fået de ophængte forslag, men alle må gerne komme med flere forslag inden medio august. Se hjemmesiden og opslagstavlen..

Der arbejdes stadig på at få reetableret indkørsel til stikveje efter at TDC for år tilbage etablerede sig i området. Dette arbejde har desværre ikke kommunens store interesse, da der ikke er afsat penge på budgettet.

Hvis man vil have syn for, hvad det er kommunen laver, når den reetablerer fortovene, kan dette ses på højre side ved første indkørsel på STORÅVEJ.

Arbejdet frem til generalforsamlingen 2009, vil ikke blive mindre, derfor håber jeg, at vi i bestyrelsen kan få lavet forskellige arbejdsgrupper som ville være behjælpelig med opgaver, der skal løses over kortere perioder. Det kunne være fysisk vedligehold, opdatering af hjemmesiden, opsætning af medlemsbladet eller opgaver i samarbejde med kommunen mv. Bestyrelsen vil komme tilbage med mere specifik opgavebeskrivelser efterhånden som opgaverne skal løses.

På gensyn til generalforsamlingen 2009

Kenn Kristensen

Formand

 

   

Startside | Op | 23-06-2007 | 14-09-2007 | 01-10-2007 | 14-01-2008 | 26-05-2008 | 23-06-2008 | 13-08-2008 | 14-01-2009 | 12-05-2009 | 31-08-2009

Dette Websted blev sidst opdateret 09. juni 2009